Norahs rejse med heste begyndte som så mange andres – blandt støvede staldgange og slidte sadler på den lokale rideskole. Her tilbragte hun utallige timer med at ride, flette maner til fingrene gjorde ondt, og konkurrere i klubstævner på elskede rideskoleponyer. Men selvom hun elskede hvert sekund, var der en følelse af, at noget manglede – en dybere forståelse, en tættere kontakt.
Alt ændrede sig, da hun som 11-årig mødte Conny. Han var hesten, der vendte op og ned på alt, hvad hun troede, hun vidste. Han kom til hende som skadet og halt på tre af fire ben, og hans tilstand tvang hende til at lytte på en måde, hun aldrig før havde gjort. I timerne ude på marken, siddende på en sten, mens hun studerede hestenes sprog, begyndte Norahs sande rejse – en rejse, der lærte hende at lade hesten komme først og forstå belastning og balance ud fra hestens egne evner.
Nysgerrigheden førte hende videre gennem utallige lærdomme og møder. Hun har udforsket springning, dressur, frihedsdressur, klassisk ridning, klikkertræning, western, kørsel m.m. Hun har trænet hos Maria Gramén, Honza Bláha, Susanne Lohas, Arne Koets, Wolfgang Krischke og Christofer Dahlgren, men det er hestene selv, der har været hendes vigtigste lærere.
Frieserhoppen Leia kunne lynhurtigt skifte mellem ekstrovert og introvert, mellem eksplosiv energi og total indadvendthed, og det var gennem hende, at Norah fik en dybere forståelse af, hvor stærkt hestens følelsesverden spejles i relationen til mennesket.
Jaquetão var den første hest, Norah anskaffede sig med tanken om, at han ville være “problemfri”, men lidt over et år inde i deres rejse pådrog han sig alvorlige skader, da han under et kolikanfald slog begge bagben gennem en væg. Under måneder med sårpleje, boksro og genoptræning lærte Norah kunsten at holde en hest både fysisk og mentalt sund, selv i de sværeste tider.
Aramis var ikke tiltænkt at blive Norahs hest. Hun fandt ham vanrøgtet i Portugal, og kort tid efter tog hun ham med hjem til Sverige. Han viste sig at være den mest komplekse hest, hun nogensinde havde arbejdet med. Han ville tage stjernerne ned fra himlen, hvis hun bad ham om det – men netop dér lå også udfordringen. Gennem ham fordybede Norah sin forståelse af, hvordan små nuancer kan være forskellen mellem glæde og angst.
For Norah spiller disciplin og udstyr en mindre rolle – det kan variere, men en hest er altid en hest. Hendes mål er at skabe harmoni mellem hest og menneske, hvor kommunikation og forståelse viser vejen. Når både hesten og mennesket føler sig som vindere, er træningen smukkest.
Siden 2011 har hun drevet sin virksomhed på fuld tid og underviser i dag både i Sverige og internationalt. Hvert perspektiv, hver metode hun har udforsket, er blevet en del af hendes værktøjskasse. Men den røde tråd er altid den samme – at forstå hesten som den individuelle skabning, den er, og at lade hvert møde blive en ny mulighed for at lære.
Joakims rejse ind i ridekunsten begyndte ikke i stalden, men i historiens skygger. Som barn elskede han fortællinger om riddere og kongeriger, om fortidens slag og prægtige heste. Men det var først, da han som barn så en ridderturnering ved Middelaldercentret i Danmark, at fascinationen blev til en længsel – en drøm om ikke blot at læse om historien, men at føle den, leve den.
Fast besluttet på selv at ride som en ridder begyndte han at træne dressur og springning på sin mors oldenborger Freja. Ridningen var først blot et middel til et mål, men jo mere han lærte, desto stærkere voksede hans kærlighed til hestene og deres bevægelser. Da han i 2009 mødte sin fremtidige krigshest, den unge PRE-hingst Absalon, vidste han, at deres rejse sammen ville blive noget helt særligt.
For at give Absalon en solid grunduddannelse tog Joakim praktikophold hos Engaarden – School of Academic Equestrian Art og senere ved Fürstliche Hofreitschule i Bückeburg, hvor han og Absalon gennem syv intense måneder blev trænet af Wolfgang Krischke. Da de vendte tilbage, var Absalon næsten en fuldendt krigshest – han mestrede sidebevægelser i alle gangarter, blev redet i rustning og havde taget sine første skridt mod galoppiruetter og dystløp.
Ridning er mere end blot teknik – det er en filosofi, og Joakim begyndte at se hestens uddannelse som en kunstform, hvor præcision og lethed var målet. Han lærte, at hver detalje i sædet, hver nuance af kontakt og energi påvirkede helheden. Hans interesse for finjustering og kommunikation førte ham til den klassiske ridekunst, hvor han fandt en tidløs skønhed i, hvordan hest og rytter kan bevæge sig i harmoni.
Ved siden af ridningen studerede Joakim historie ved Syddansk Universitet med speciale i ridderkultur. Han har arbejdet som guide, historiefortæller og underviser ved nogle af Nordens førende historiske institutioner, hvor han kombinerer sin akademiske viden med sin passion for levende ridekunst. Han brænder for “edutainment”; at formidle historie på en underholdende måde. Joakim og Absalon har optrådt i utallige turneringer og viser sammen, at præstation kan gå hånd i hånd med harmoni.
Hans arbejde med historisk ridning har givet ham indsigt i hestenes mentale og fysiske velbefindende. I træningen af Absalon indså han vigtigheden af at lade hesten udvikle sin egen balance og selvbæring. I stedet for at forme hesten efter en forudbestemt skabelon begyndte han at lytte mere til individets forudsætninger. Denne tankegang blev grundlaget for hans arbejde – at guide hesten til styrke og stolthed uden at fratage den sin selvtillid. Med forståelse for forskellige personlighedstyper hjælper Joakim heste og ryttere med at lære af hinanden, altid med respekt for både indre og ydre velvære.
Siden 2020 har han undervist i historisk ridning og fortsætter selv med at udvikle sig gennem regelmæssige lektioner. Hans filosofi er enkel, men dybdegående – at genskabe den historiske ridekunst, hvor præcision, lethed og historie mødes, hvor hesten er både atlet og kunstværk, og hvor mennesket får æren af at følge dens bevægelse gennem tiden.
